Leveret af
Bil- og firmaforsikring

Bil- og firmaforsikring – så er din virksomhed sikkert kørende

Hurtig vejhjælp

Kommer du ud for motorstop, hjælper vi med det samme, så du og din bil hurtigt kommer videre.

Ansvars- og kaskoforsikring
Med en bil- og firmabilforsikring får du både den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring. Får din bil en skade, som Tryg skal betale, kan du vælge et Tryg Reparationsværksted. Så er du sikret kvalificeret service på værkstedet og en lånebil, indtil din egen bil er klar.

Sådan er du dækket

Ansvar
Dækker ved uheld i trafikken, hvor du kommer til at skade dine passagerer eller andre personer. Dækker også, hvis du kommer til at skade deres ting og køretøjer. Lovpligtig forsikring.
Kasko
Dækker tab og skader på din bil, hvis den fx bliver stjålet eller får en skade i et trafikuheld. Ekstraudstyr og tilbehør – det vil sige udstyr, der er ud over standard for bilen og kun kan bruges til den forsikrede bil – er dækket op til 20.000/30.000 kr.

Mulige tilvalg

Bilsavnsforsikring
Økonomisk erstatning, hvis du på grund af tyveri eller totalskade må undvære din bil i en periode.
Førerforsikring
Dækker, hvis du – eller en anden fører af din bil – kommer til skade i et uheld, hvor der ikke er andre biler involveret.
Redningsforsikring i udlandet
Sikrer dig vejhjælp ved skader og motorstop, når du kører i udlandet. For at bruge redningsforsikringen skal du bestille et rødt kort og medbringe det på rejsen.
Tryg Vejhjælp Erhverv
Hjælp på stedet, når din bil ikke kan køre eller skal bugseres på værksted. Vælger du et værksted tilknyttet Tryg Vejhjælp Erhverv, får du en lånebil, mens din egen bil bliver repareret.
Udvidet glasdækning
Slip for at betale selvrisiko ved skader på ruder, lygte- og spejlglas.
Udvidet Tryg Vejhjælp Erhverv
Alle fordelene fra Tryg Vejhjælp Erhverv med udvidet service oveni. Du får blandt andet to hjulskift årligt og en førstehjælpskasse. Kan din bil ikke køre, får du betalt en taxa, så du når dit bestemmelsessted til tiden.
Værdiforringelsesforsikring
Du får udbetalt et beløb for værdiforringelse, når din bil har været udsat for en større skade.

Fakta og betingelser

Her kan du læse mere om de enkelte dækninger, og se de fulde betingelser.