Husk: Du er ikke dækket af det blå sygesikringskort i USA
Selvom det ikke er lovpligtigt at have en rejseforsikring, er det stadig en god idé – særligt hvis du skal til USA.
Når du rejser uden for EU samt Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz eller Storbritannien, kan du ikke bruge det blå sygesikringskort.
Det betyder, at hvis du ikke har en rejseforsikring og får brug for hjælp i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst, skal du selv betale for behandlingen. Og det kan blive en dyr fornøjelse – særligt i USA, hvor sundhedsvæsnet er kompliceret og leveomkostningerne generelt er mege høje - selv efter danske standarder.
Men sygdom og tilskadekomst er ikke det eneste, en rejseforsikring kan hjælpe med.
Rejseforsikring kan hjælpe ved forsinkelser på flere måder
En rejse til USA kan både være direkte eller med stop undervejs. Jo længere og mere kompleks din rejse er, jo større risiko er der for at der opstår forsinkelser eller at du mister din bagage.
Hvis du skal på en længere rejse, hvor du rejser mellem flere byer eller lande med bus, tog eller fly, er det værd at overveje vores Udvidet- eller Super-pakke.
I vores Super-pakke får du – ligesom i Udvidet-pakken – dækning til forplejning, hvis din bagage er mere end fem timer forsinket, eller hvis dit fly, og eller bus er mere end fem timer forsinket. USA er et kæmpestort land, og det betyder også, at der er mange mennesker og meget trafik. Det er derfor ikke utænkeligt, at man bliver forsinket, hvis man rejser mellem forskellige byer eller stater.
Vores Super-pakke er relevant, hvis du ønsker at få dækket flykompensation ved forsinkelser på mere end tre timer. I disse tilfælde tager vi os af alt papirarbejdet med dit flyselskab og sørger for hurtig udbetaling af de højeste satser for flykompensation. Ved rejser uden for Europa kan du få 4.500 kr.
Skal du stå på ski i USA?
Sidst, men ikke mindst, er vores rejseforsikring også relevant, hvis du er typen, der tager på skiferie. Selvom USA for mange er lig med enten roadtrips, storbyferier i New York, San Fransisco eller Los Angeles, så er USA også hjemsted for masser af bjerge og dermed skønne skiområder. Men vores rejseforsikring dækker som udgangspunk ikke tilskadekomst og ødelagte rejsedøgn, hvis det er opsået mens du står på ski eller snowboard. Du bør derfor huske tilvalgene Ski – tilskadekomst m.m. og Ski – ødelagte rejsedøgn, hvis du regner med at stå på ski i USA.
Overvej at tilvælge en afbestillingsforsikring
Uanset hvilken rejse du skal på er det altid en god ide at overveje en afbestillingsforsikring. Så kan du få kompensation, hvis du bliver forhindret i at tage af sted. Uden en afbestillingsforsikring får du ikke penge tilbage for f.eks. flybilletter eller hotelbookinger. Både flybiletter og ikke mindst hoteller i USA kan være dyre, og derfor kan man miste mange penge, hvis man bliver forhindret i at komme af sted.
Skal jeg have visum til USA?
Rejser du under 90 dage i USA, behøver du ikke visum, medmindre du:
- er tidligere straffet
- tidligere har fået en visumansøgning afvist
- rejser som repræsentant for den danske stat
- ikke rejser ind i USA med et godkendt luftfartsselskab (som fx SAS)
- ikke har en gyldig returbillet til Danmark eller et andet land uden for Nordamerika eller Caribien.
Rejser du i USA mere end 90 dage, skal du altid have visum.
Søg om visum
Har jeg brug for en ESTA-registrering?
Har du et visum til USA, har du ikke brug for at registrere din indrejse via ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Har du ikke et visum, skal du have en ESTA-registrering for at få indrejsetilladelse i USA.
Du registrerer dig online senest 72 timer før din afrejse til USA og betaler med internationalt kreditkort. Gå til ESTA-registrering
Læs mere om pas til USA, visum og ESTA hos Udenrigsministeriet
Hvornår skal jeg være i lufthavnen?
USA’s regler for sikkerhedskontrol fra den 25. oktober 2017 betyder, at du skal sætte ekstra god tid af til indtjekning i lufthavnen. Alle passager skal gennemgå et kort interview, mere kontrol og udvidede screeninger.
Har du tjekket ind via app eller internet, skal du være i lufthavnen mindst 2 timer før afrejse. Tjekker du ikke ind via app eller internet, skal du være i lufthavnen mindst 3 timer før afrejse.
Rejser du længere end 2 måneder?
Skal du på en længere tur til USA på over 2 måneder, kan en enkeltrejseforsikring være det rigtige.
Du køber forsikringen til præcis det antal dage, du skal bruge. Du kan forlænge den op til 18 måneder.
Enkeltrejseforsikringen kan du købe alene, men også hvis I er en gruppe på 2-10 mennesker, der gerne vil købe en forsikring sammen for en enkelt rejse – ferie, studietur eller erhvervsrejse.
Få Tryg Lægehotline med på hele rejsen
Uanset hvilken pakke du vælger, får du som kunde i Tryg altid Tryg Lægehotline med som en del af din forsikring.
Med Tryg Lægehotline kan du nemt og hurtigt booke en online konsultation med en læge, der kan hjælpe dig, hvis du får brug for det.