Leveret af

Bilpleje lukker

Det er ikke længere muligt at købe Tryg Bilpleje, og vi vil begynde at lukke for Bilpleje over det næste år.

Vi har samlet et overblik over, hvad det betyder for dig, hvordan du kan bruge Bilpleje frem til lukningen og hvorfor vi lukker Bilpleje herunder. Længere nede på siden kan du finde et overblik over værksteder samt finde links til mere om bilvask og hjulskifte. 

Spørgsmål og svar

Hvornår lukker min Bilpleje?

Din police opsiges ved fornyelsesdato*. Vi sender dig et opsigelsesbrev 30 dage før din police ophører. Se på Min side hvornår din police har hovedforfald.

Fordi din police opsiges ved fornyelsesdatoen kan det være forskelligt fra police til police hvornår de ikke længere kan bruges. Normalt foretages hjulskifte i april og november, da det er i de måneder, gennemsnitstemperaturen for et døgn passerer 7 grader. Det er ved denne grænse, at det anbefales at skifte hjul. Hvis din police lukkes mellem de to hjulskiftesæsoner, kan det give mening for dig, at opsige Bilpleje efter dit sidste hjulskifte. Læs mere under "opsigelse før tid".

*Fornyelsesdato: Den dag der er aftalt i policen, er den sidste dag Bilpleje skal dække.

Opsigelse før tid

Du kan altid opsige Bilpleje med løbende måned + en måneds varsel. Da Bilpleje er et sæsonbetonet produkt, anbefaler vi, at du opsiger dit produkt umiddelbart efter dit sidst hjulskifte. Har du fx hovedforfald d. 1. oktober, når gennemsnitstemperaturen ikke at passere 7 grader inden din Bilpleje opsiges af Tryg. Derfor kan det give mening for dig, at opsige Bilpleje efter dit hjulskifte i foråret.

Hvorfor lukker I ikke Bilpleje efter mit sidste hjulskifte?

Efter vores aftale er vi forpligtet til at tilbyde ydelserne i Bilpleje, men ønsker du at opsige før tid, er du velkommen til at kontakte os og opsige efter normale opsigelsesbetingelser.

Mine hjul ligger på værkstedet og jeg kan se, at jeg ikke når at få et hjulskifte mere. Hvad skal jeg gøre?

Der er betalt for hjulopbevaring frem til næste sæson (dvs. efterfølgende april eller oktober), så hjulene kan med trygt blive liggende. Efterfølgende kan du ringe til værkstedet og enten aftale at hente dem eller undersøge muligheden for selv at betale for opbevaringen fremover.

Kan jeg stadig bruge min bilvask efter mit sidste hjulskifte?

Ja, selvom du har fået dit sidste hjulskifte, kan du stadig bruge bilvask indtil din Bilpleje er lukket.

Må jeg lade mine hjul blive på værkstedet, når jeg ikke længere har Bilpleje?

Når din Bilpleje er lukket, skal du selv aftale med værkstedet om du skal afhente hjulene eller om du fortsat kan have dem opbevaret mod egenbetaling.

Uanset om du opsiger dit produkt nu eller senere, så kan dine hjul blive på værkstedet frem til den næste sæson efter din Bilpleje er ophørt. Hvis din Bilpleje ophører i juli, kan du vælge at få opbevaret dine hjul frem til den næste sæson, hvilket her er oktober. Når din Bilpleje er ophørt har du pligt til indenfor 30 dage at afhente hjulene medmindre du aftaler andet med værkstedet. Det vil sige, at hvis din Bilpleje ophører i juli, kan hjulene opbevares til slutningen af måneden for den næste sæson, hvilket i dette eksempel ville være udgangen af oktober.

Kan jeg stadig få hjulopbevaring i forbindelse med mit "sidste hjulskifte"?

Ja, det kan du godt. Hjulopbevaringen varer indtil efterfølgende hjulskiftesæson (dvs. efterfølgende april eller oktober).

Hvornår skal jeg senest få foretaget det sidste hjulskifte?

Du kan med fordel gå ind på Min side og se hvornår du har fornyelsesdato. Vi sender dig et brev 30 dage før denne dato og du skal have foretaget dit hjulskifte inden da.

Kan jeg opsige min Bilpleje allerede nu?

Ja, du kan opsige Bilpleje med normal opsigelsesvarsel.

Hvor bliver jeg kontaktet i forbindelse med opsigelsen af Bilpleje?

Har du givet samtykke til, at vi må kontakte dig online, vil du modtage informationen på din Min side og på mail. Har du ikke givet samtykke, vil du modtage et brev i din postkasse. Du kan finde mere information om og opdatere dine samtykker på Min side under min profil.

Laver I en ny ordning?

Nej, det er ikke i planerne at udvikle noget nyt der ligner Bilpleje.

Hvad hvis jeg ikke selv kan hente eller opbevare mine hjul?

Kan du ikke selv hente eller opbevare dine hjul kan du med fordel snakke med værkstedet om at lave en aftale om fortsat hjulopbevaring.

Hvorfor lukker Bilpleje?

Vi har forsøgt at lave Bilpleje

  1. til en overkommelig pris,
  2. så dagligdagen er lidt nemmere for dig som kunde og
  3. så alle kunder kan bevæge sig sikkert ud på vejene med sæsontilpassede dæk.

Vi kan desværre ikke længere levere dette uden at skulle hæve prisen til et niveau, som vi ikke længere mener, giver mening for vores kunder.

Hvad hvis mine hjul er beskadiget eller bortkommet efter opbevaring?

Hvis uheldet er ude, så skal du ringe til vores samarbejdspartner, DriveClever på 77 89 89 89. Ofte kan en god snak med værkstedet også løse problemet.

Har du Bilpleje? Sådan bruger du tjenesten

Med Tryg Bilpleje har du:

  • 1 bilvask om måneden: hver måned får du en SMS, hvor du kan vælge din bilvask hos OK eller Shell/7-eleven. Så er det nemt at få vasket bilen.
  • 2 hjulskifte om året: du får skiftet dine hjul både sommer og vinter.
  • Hjulopbevaring: du sparer ekstraudgiften til opbevaring, og hjulene fylder ikke op i skur, garage eller kælder.

Du kan nemt bestille tid hos et af vores kvalitetssikrede værksteder i Danmark, så hjælper de dig på vej.

Find de værksteder og vaskehaller, der er tættest på dig

På kortet kan du nemt orientere dig om, hvor du finder din foretrukne vaskehal samt værksted.