Kundeservice

I hvilke lande skal du medbringe det grønne kort?

Hvis du kører din bil til lande udenfor EU/EØS, er der en række lande, du skal medbringe det grønne kort. Her fungerer nummerpladen nemlig ikke som forsikringsbevis i sig selv.

Du kan læse hvilke lande her på siden samt bestille eller downloade det grønne kort. 

Hvor skal du bruge det grønne kort?

Når du kører i EU/EØS, fungerer din nummerplade som bevis på, at din bil er ansvarsforsikret.

Det grønne kort er et internationalt bevis på, at din bil er ansvarsforsikret, når du kører uden for EU/EØS lande. Det er vigtigt, at du her medbringer det grønne kort i printet eller downloadet version. Du kan også få kortet tilsendt. Det er dit bevis på, at din bil er ansvarsforsikret.  

Det grønne kort er ikke nødvendigt, når du kører i Andorra, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien* og Storbritannien. Her er din nummerplade også nok. 

Du skal medbringe det grønne kort, hvis du skal køre i følgende lande

  • Albanien
  • Aserbajdsjan**
  • Marokko
  • Moldova
  • Nordmakedonien
  • Tunesien
  • Tyrkiet
  • Ukraine

Du kan bestille det grønne kort, ved at udfylde vores bestillingsformular: Bestil det grønne kort.

Ønsker du selv at printe eller at medbringe det grønne kort digitalt, er det muligt at downloade det grønne kort fra Min side. Log ind og download kortet

Følgende lande er ikke med i aftalen om Grønt kort:

  • Belarus (Hviderusland)
  • Iran
  • Rusland

Skal du køre i disse lande, skal du selv tegne grænseforsikring i det pågældende land.

Særlige omstændigheder, du bør være opmærksom på

  • *Serbien: Grønt kort ordningen gælder kun i de områder i Serbien, som er under kontrol af den serbiske regering. Her er din nummerplade nok. 
  • Kosovo: Vær opmærksom på, at Kosovo ikke accepterer det grønne kort. Ved indrejse i Kosovo er det derfor vigtigt, at du tegner en ansvarsforsikring ved grænsen. Bliver du indblandet i et færdselsuheld i Kosovo, er der risiko for, at du bliver tilbageholdt.
  • **Aserbajdsjan: Det grønne kort gælder kun i de områder i Aserbajdsjan, som er under kontrol af den aserbajdsjanske regering.
  • Cypern: Grønt kort ordningen gælder kun i de områder på Cypern, som er under kontrol af regeringen i Republikken Cypern. Her er din nummerplade nok.