IT-ansvarsforsikringen dækker produktansvar, erhvervsansvar, tab af data, formuetab og sagsomkostninger. Vi dækker:
Produktansvar
Forsikringen dækker de skader, der sker på grund af en defekt ved jeres produkt eller ydelse efter levering. Som producent er I objektivt ansvarlige. Det vil sige, at det er uden betydning, om I har begået en fejl eller ej. I bærer det fulde ansvar for produktet eller ydelsen.
Erhvervsansvar
Forsikringen dækker de skader, medarbejderne kan forvolde under levering af produkter eller ydelser.
Tab af data
Hvis I skal erstatte tab af data, dækker forsikringen:
- Reetableringsomkostninger. Gendannelse af tabt eller forvrænget information, software eller fysiske dokumenter.
- Undersøgelsesomkostninger. Undersøgelse af omfanget af tabt eller forvrænget data.
Formuetab
Forsikringen dækker, hvis I er ansvarlige for formuetab – fx, hvis en kunde er gået glip af salg på grund af en fejl i jeres it-løsning.
Sagsomkostninger
Omkostninger til advokater mv. er med i it-ansvarsforsikringen – også til retssager i udlandet.
Vi er med hele vejen
Så snart en person eller en virksomhed kræver erstatning fra jer, træder vi til. I samarbejder med jer, vurderer og afslutter vores jurister og it-eksperter sagen bedst muligt for alle parter.